Vi vil fortsat spille en vigtig rolle i børn og unges hverdag!

Den 6.- 8. november samles vi igen til Landsmøde på Nyborg Strand, og vi ser frem til en weekend fyldt med gode samtaler, engagerede debatter og festlige indslag sammen med frivillige og medlemmer fra KFUM og KFUK i hele landet.

De seneste to år har vi arbejdet med tro, håb og handlekraft som centrale redskaber til at skabe aktiviteter og initiativer, der engagerer børn og unge, giver dem mod og bekræfter dem i, at de har værdi i sig selv. For os i Hovedbestyrelsen har det blandt andet betydet et skærpet strategisk fokus på at skabe gode rammer for vores foreningsarbejde. Derfor har vi blandet andet arbejdet med vores organisering og langsigtet økonomisk ansvarlighed. Et arbejde der strækker sig ind i den kommende hovedbestyrelsesperiode.

Vi glæder os til på Landsmødet at drøfte, hvordan vi som bevægelse fortsat kan udvikle os, og hvilken rolle vi ønsker at spille i børn og unges hverdag. Vi håber på bred repræsentation på Landsmødet, så vi får nuancerede perspektiver på drøftelserne.

Ræk ud til dine venner og bekendte i KFUM og KFUK og opfordre dem til at melde sig til.

Vi ses til en festlig og meningsfuld weekend!

På vegne af Hovedbestyrelsen

Thomas Østergaard
Forperson i KFUM og KFUK

Sofie Breinholt Damgren
Næstforperson i KFUM og KFUK

Læs om tilmelding