Kvindelig voksenstævne 2025

Håbet i en usikker fremtid” var årets tema ved kvindeligt voksenstævne.

Distrikt Nord

Kvindelig voksenstævne 2025

Landsdelsstævne for kvinder - i håbets tegn

Snak og latter. Borde pyntede med forårsblomster. Gensynsglæde og møde med nye deltagere, unge og gamle i skøn forening - sådan starter landsdelsstævne for kvinder altid. Denne gang i den fine nye Sct. Olai Sognegård i Højene.

Årets meget aktuelle tema var “Håbet i en usikker fremtid”. 

Ruth Østergaard Poulsen, fhv. sygehuspræst, talte om emnet "Du må ikke opgi’ håbet - eller må du?”

Hun sagde blandt andet, at det koster at håbe, for håbet er usikkert. Og at det kan være en befrielse at blive løst fra håbet og være i håbløsheden. Men også at nyt håb kan fødes, når vi som mennesker er sammen i håbløsheden og deler livsvilkår. 

Eftermiddagens sangtime stod Dorte Madsen, Silkeborg og Anette Bilde, Dronninglund for Med fællessange og små anekdoter om dagens tema fik de lavet en fin mosaik om sangens betydning som skaber af håb og tryghed. 

Dagen sluttede med en kort gudstjeneste ved Dorte Kjærgaard Sørensen, sognepræst i Hirtshals/Emmersbæk. Hun gav os et håb at gå hjem på!

Der er landsdelsstævne for kvinder igen næste år. Skriv 14. marts i kalenderen!