Nyt fra distriktbestyrelsen maj 2025

En ny bestyrelse er konstitueret og de er trykket i arbejdstøjet. Læs her hvem der sidder på hvilke poster og hvad bestyrelsen arbejder med.

Distriksbestyrelsen

Nyt fra distriktsbestyrelsen maj 2025

Nyt fra bestyrelsen:

Der mangler folk i kommunikationsudvalget! Det er vigtigt, så vi fortsat kan informere medlemmerne i Distrikt Nord, om de aktiviteter, der er i Distrikt Nord og hvad de forskellige udvalg foretager sig. Opgaverne går ud på at sikre sig, at der er indhold til nyhedsmailen, som udkommer 4 gange om året, samt opdatering af hjemmesiden. 

Kæmpe stor tak til Kirsten Holm Hansen og Kathrine Ledet Birkbak, som har gjort et kæmpe stort stykke arbejde i udvalget.

Hvis ikke der kommer nye medlemmer til kommunikationsudvalget, så må medlemmerne i Distrikt Nord forvente, at informationsstrømmen fra distriktet vil blive begrænset.

Efter et skønt Stormøde i Aaby Sognegaard, hvor Aabybro KFUM og KFUK faciliterede et godt Stormødet, og Erik Villy som dirigent. Der var besøg af Hovedbestyrelsen, hvor formand Thomas Østergaard præsenterede HB’s arbejde, bl.a. om Fairhuset, men også ansættelsesprocessen af den nye generalsekretær. Der blev også lavet vedtaget en vedtægtsændring, der formaliserer samarbejdet mellem Distriktsbestyrelsen og Rubjergudvalget/Bygningsudvalget.

Der blev valgt en ny bestyrelse, som konstituerer sig på følgende måde:

Formand : Martin S P

Næstformand: Kristina Knudsen

Kasserer: Martin Holm Hansen

Sekretær: Margit Nørgaard

Menig Medlem: Malene Villumsen Christensen 

Suppleanter:

Claus Ledet Birkbak (førstesuppleant)

Karoline Houen Pedersen (andensuppleant)

 

Det skal fra bestyrelsens side lyde et kæmpe tak til Peter Winther Thomsen, som efter mange år i Distriktsbestyrelsen og tidligere Kredsbestyrelsen, nu har tid til at lægge kræfter i andet frivilligt arbejde.

Nu vil bestyrelsen lægge kræfterne i, så vi fortsat har et velfungerende distrikt. Den første opgave er, at sikre at årets børnesommerlejr bliver en succes, og derfor beder vi alle om at hjælpe med at finde børn, som kan deltage i lejren. beder alle om at prikke folk på skulderen, som kan sende børn af sted på børnesommerlejr, så så mange børn som muligt kan få en skøn oplevelse på en dejlig lejr. Lejren er fra den 28. juni - 2. juli 2025 og er for alle børn skal til at starte fra 0. til 7. klasse.

Datoen for dette års Høstfest er den 4. oktober, hvor Østervrå har tilbudt at være værter. Sognepræst i Hirtshals, Dorthe Kjærgaard, som tidligere har været ansat i KFUM og KFUK og Folkekirkens Familiestøtte, kommer med aftenens oplæg. Det bliver en rigtig god aften!

Bestyrelsen i Distrikt Nord.