Hilsen fra den nye konsulent

Hej alle sammen i KFUM og KFUK i Distrikt Syd og Distrikt Trekanten. Jeg er den nye distriktskonsulent i vores distrikter. I kender mig måske allerede, fordi jeg var Henriks vikar, da han havde studieorlov i efteråret 2022. I mellemtiden har jeg i foråret vikarieret i både KFUM og KFUK i Hærvejen som udviklingskonsulent der, samt i landsorganisationen med fokus på nytænkning af kurser samt planlægning af lederkurset, Pre-WD, forud for Wonderful Days.

Rasmus Jeppesen

Jeg er 31 år, opvokset i Thy, og har læst By-, Energi- og Miljøplanlægning samt Miljø- og Konfliktanalyse. Jeg har det meste af mit voksne liv været engageret i KFUM og KFUK lokalt, nationalt og internationalt, i alt fra teenklubber, børne- og teensommerlejrer, unge/voksne, højskolesang, Efterskolefestival, Wonderful Days, samt i landsudvalget for Globale Fællesskaber.

I er altid velkomne til at tage fat i mig, hvis I har en idé eller har brug for sparring, og ellers vil jeg i løbet af det næste halve års tid løbende tage kontakt til foreningerne for at få en status på hvordan det går netop i din lokalforening og hvad jeg kan hjælpe med.

Jeg ser frem til arbejdet for børn og unge i KFUM og KFUK i Distrikt Syd og Distrikt Trekanten.

Med venlig hilsen
Rasmus Jeppesen
rj@kfum-kfuk.dk