Festivaler og lejre

Reconnect

Velkommen til en weekend med en perfekt blanding af undervisning, naturoplevelser og nærvær. Denne kursusweekend er for dig, der savner mere viden om kristendom, eller måske mangler et lille puf hen imod at genfinde tro og åndelighed som en rigdom og ressource i hverdagen. Undervejs vil der være fokus på refleksion, sanselighed og fællesskab.

Dato og tidspunkt fredag 03. maj 2024 kl. 17:00 -
søndag 05. maj 2024 kl. 14:30
StedHimmelbjerggården, Himmelbjergvej 11, 8680 Ry
TILMELDINGSFRIST mandag 29. april 2024 Kl. 12:00

Velkommen til en weekend med en perfekt blanding af undervisning, naturoplevelser og nærvær.

Denne kursusweekend er for dig mellem 18 og 25 år, der savner mere viden om kristendom, eller måske mangler et lille puf hen imod at genfinde tro og åndelighed som en rigdom og ressource i hverdagen. Undervejs vil der være fokus på refleksion, sanselighed og fællesskab.

Derfor skal vi fx. på vandring i Guds underfulde natur for at genopdage dens rigdom og værdi for os. Endelig vil vi dyrke fællesskabet i form af bålhygge, fællessang og saunagus. Vi skal være på Himmelbjerggården, der er et relativt nyt kursus- og inspirationscenter for bæredygtig udvikling. Det er et sted med stærke værdier, som bestræber sig på at indrette dagligdagen til at være i bedre sync med naturen og samtidig laver de lækker mad og skaber gode rammer for fordybelse og fællesskab. Det ligger klods op af Himmelbjerget, så vi vil være omgivet af noget af Danmarks smukkeste natur. Se mere på www.himmelbjerggaarden.com

Se præsentationen af kurset og stedet hvor vi skal være herunder:

 

Weekenden er planlagt i samarbejde med KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus og Kristendomsudvalget under KFUM og KFUK i Danmark. Der er 30 pladser i alt, som bliver fordelt 15 til Distrikt Aarhus samt 15 til Distrikt Syd og Trekanten.

NB. Der gives op til 100% i kursusstøtte til Reconnect, afhængigt af hvilken forening, du er medlem i. Du kan se din personlige pris i overbliksdokumentet lige her.

Se programmet for weekenden her

Relaterede events

Se alle events