Adgang til huset

Brug af foreningshuset på Danmarksgade 52 - booking, adgang og nøgler

Brug dit foreningshus mere!

Bestyrelsen har udarbejdet nye regler for brug af foreningshuset på Danmarksgade 52. 

Overordnet er det nye: 

  • Vi laver en prøveordning hvor alle medlemmer må bruge huset privat, under hensyntagen til aktiviteterne og beboerne. 
  • Alle medlemmer af foreningen kan mod et depositum på 50 kr. få en brik til huset, uden adgang til kontoret. 
  • Før man får en nøglebrik skal man have en rundvisning i huset - så man kender reglerne og ved hvor ting er.
  • En gang om året skal man bekræfte, at man fortsat vil have adgang til huset, ellers bliver ens brik lukket. 

Før man får en nøglebrik eller lejer huset skal man have en rundvisning- så man kender reglerne og ved hvor ting er. Det omhandler bl.a. 

  • Hvilke ting man må bruge og hvor de er 
  • Hvilke ting man ikke må bruge 
  • Introduktion til beboerne og deres områder
  • Hvordan lokalerne skal efterlades 

Tidsrum: Man må bruge huset: 8:00-22:00

Hvad må man bruge det til: Vi laver en prøveordning hvor alle må bruge huset privat, under hensyntagen til aktiviteterne og beboerne. Det vil sige at man som medlem, kan bruge huset som sit andet hjem, have studiegruppe møde her, samles med vennerne til spilaften, hænge ud før eller efter en aktivitet mm. Man må IKKE holde fest her. 

HUSK at tjekke kalenderen for hvad der sker i huset, og at man kun er sikker på at at have et rum, hvis man har booket.

Huset kan bookes ved at skrive til vores daglige leder på alp@kfum-kduk.dk og man kan se hvad der foregår i huset på vores kalender

Der skal bookes, hvis man vil være sikker på at der er plads på det givne tidsrum/i det givne rum. 

Forening: Man kan gratis booke et rum til en foreningsaktivitet fx. hvis I skal holde et møde eller bare uofficiel hygge.

Privat: Alle medlemmer, der har været med i mindst et år, kan leje huset til deres egne private arrangementer, så længe husets regler overholdes. Lejen er 350 kr., og der skal indgås en kontrakt for udlejningen

Hvert halve år går vi sammen og ordner småting ved huset - så det er rart at komme her.

Danmarksgade 52 er hjem for mange forskellige aktiviteter i løbet af en uge - og det slider på sådan en gammel dame. Derfor går brugere, medlemmer, venner og beboere i/af huset denne dag sammen om at tage lidt hånd om hende.

Der er mange forskellige opgaver - og noget til enhver - uanset om man er født med en skruetrækker i hånden eller ti tommelfingre.

Vi starter med fælles morgenmad, giver middagsmad og slutter med kage til sidst.

Kig forbi - og giv en hånd med!

Hvordan får man en nøglebrik/adgang?

  • Skriv en mail til kontoret, få en rundvisning og betal depositummet på 50 kr.
  • Vi opfordrer til at man som udvalg går sammen og får en fælles rundvisning/ introduktion til huset.

Hvordan kommer man af med den igen?

  • Man kan få sit depositum tilbage, hvis man afleverer nøglebrikken til kontoret sammen med sine kontooplysninger.
  • Hvis man melder sig ud af foreningen bliver der automatisk lukket for ens adgang til huset.


Årligt tjek af at man stadigvæk er aktiv

  • Årligt (op til generalforsamlingen) sendes en mail ud til alle med nøglebrikker og man skal svare tilbage for at beholde sin adgang.
  • Hvis man ikke svarer, mister man sin adgang, men kan få den tilbage ved at skrive til kontoret.

Daglig leder Anne Luise er den primære ansvarlige og står for:

  • udlevering/aflevering af nøglebrikker og depositum
  • rundvisning til nye brugere
  • fjerner adgange fx. ved udmeldelse
  • det årlige tjek af at man stadigvæk er aktiv.
  • opdaterer kalenderen og tager sig af udlejning og bookinger.

Kontakt

Daglig leder Anne Luise S. B. Petersen

Parkringspladsen er vores - og må gerne bruges. 

Sæt et parkeringskort med dit telefonnummer i din bilrude. Så kan vi altid komme i kontakt med dem som holder på pladsen, hvis nogen holder i vejen. Sedlerne hænger i entreen.

Prioriteringen af hvem der må holde der er: Beboerne har førsteret til pladserne, så kommer folk der til et arrangement i huset, og til sidst medlemmer af foreningen som bare har brug for en parkeringsplads i midtbyen.

Pladserne må ikke benyttes som fast parkringsplads.