Fællesklang Aalborg

Fællesklang er et stort kor for alle mellem 18 og 35 år, og vi har ingen optagelsesprøve og fokus på det sociale 

Scroll
Tak for at skabe et virkelig godt fællesskab, der helt sikkert har gjort det nemmere for mig at flytte til en ny by. Det gjorde i starten, at jeg var sikker på at skulle være social hver uge og har nu givet mig gode venskaber.

Fællesklang er et stort kor for alle - Vi glæder os til at se dig! 

For at være med, skal du simpelthen bare have lyst til at synge og møde nye mennesker.

De første gange er åbne og helt uforpligtende. Du kan komme med en ven, en kollega eller en studiekammerat, eller du kan komme helt af dig selv. Uanset hvad skal vi nok tage godt imod dig.

Der er altid masser af energi og gang i den til Fællesklang, og så er der selvfølgelig en pause med kaffe, kage og snak og god mulighed for at lære de andre medlemmer at kende undervejs. Vi har også flere sociale arrangementer i løbet af året! 
Fællesklang er et stort kor for alle - Vi glæder os til at se dig! 

Hvorfor skal du være med?

Jeg er med i Fællesklang, fordi at det er sjovt at synge sammen! Jeg kan rigtig godt lide det fælleskab, der skabes, når man er sammen om at synge forskellige sange. Og ser er det egentlig bare rigtig fedt! Martin, Fællesklang Aalborg

Vi har fast øveaften hver tirsdag kl. 19.00-21.00 i vores hus på Danmarksgade 52, 9000 Aalborg. 

Koret lukker for nye medlemmer efter de 3 første gange - så vi kan lære hinanden og vores numre at kende.

Hvis du gerne vil være med, starter den nye sæson med 3 åbne øveaftner. Der er alle velkomne til at dukke op og prøve koret af. Datoerne for foråret er den 23. + 30. januar og den 5. februar, hvorefter koret igen lukker for nye medlemmer. 

Kontingentsatserne for medlemskab af KFUM og KFUK Aalborg er i 2023:

  • 18-29 år: 150 kr. pr. halvår
  • 30 år og derover: 300 kr. pr. halvår (forskellen på prisen afspejler de tilskud vi får, og er ikke et udtryk for vi ikke gerne vil have folk på 30+ med!)

Hvis du er under 30 år, kan du vælge "Velkomstmedlemskab" som koster 75 kr. Velkomstmedlemskabet gælder fra den dato du melder dig ind og til næste årsskifte. Som velkomstmedlem er du medlem på nøjagtig samme måde som vores øvrige medlemmer. Næste år modtager du en ny opkrævning på ordinært medlemskontingent. Du kan altid melde dig ud igen ved at kontakte os eller landskontoret.

Ved betaling af kontingentet har du betalt for medlemskab af KFUM og KFUK Aalborg i det indeværende halvår. I januar/september vil du modtage en opkrævning for det nye halvår.

FØR Vi skiftes til at komme lidt før og stille op + lave kaffe/the

  • Kl. 19 går vi i gang med opvarmning af stemme og krop. Derefter øver vi vores numre, indøver stemmer og lærer nyt.
  • Kl. 20 ca. er der en pause hvor vi får kaffe/the og kage/frugt + mulighed for at snakke lidt mere sammen. Efter pausen fortsætter vi med at øve. 
  • Kl. 21 slutter aftenen og vi hjælper hinanden med at rydde op.

EFTER Dem der har lyst, kan blive i huset og hænge ud..

Se alle datoerne for foråret her