Yoga
I foråret 2023 kom en spændende ny aktivitet til huset - yoga. Vores erfarne instruktør, Marie, har dyrket yoga i mange år og er uddannet hatha yogalærer.
Yogasessionerne kombinerer energiske stillinger for at styrke kroppen, udstrækning, samt mere afslappende yogastillinger, åndedrætsøvelser og meditation. Timen er således en dynamisk blanding af fysiske udfordringer og indre ro.
Yoga finder sted hver anden onsdag med 12-20 deltagere. Deltagerne udgør en blandet gruppe, der inkluderer både dem, der har fulgt Marie fra hendes tidligere yogahold, og medlemmer, der også deltager i forskellige andre aktiviteter her i huset.