Sceneshow på Børnefestival 2026
Her kan du løbende holde dig opdateret på, hvem og hvad du kan opleve på scenen på Børnefestival 2026.

Her kan du løbende holde dig opdateret på, hvem og hvad du kan opleve på scenen på Børnefestival 2026.

Børnefestivallen skydes i gang fredag aften med et fyrværkeri af hits fra tegneseriernes verden, som Cecilie Thiim og Teit Samsø vil stå i spidsen for. Sammen med deres dygtige band vil spille og synge nogle af de bedste hits fra de største tegnefilm gennem tiden.
Vær med til at sætte festivallen i gang med musik, du kan skråle med på.
Cecilie og Teit er kendte ansigter fra de store musicalscener rundt om i landet, ikke mindst på Fredericia Teater. Her har de spillet store roller i nogle af de største musicalsucceser i Danmark bl.a. Tarzan, Klokkeren fra Notre Dame, Seebach-musicalen og What Is Love.

Som afslutning på årets Børnefestival får vi søndag formiddag besøg af en gruppe unge dansere fra Allingham Dance Team, som dels vil lave en opvisning for os, men også undervise os, så vi sammen kan slutte af med en fantastisk fælles Børnefestival 2025 dans.
Allingham Dance Team har holdundervisning både i Kolding, Odense og Svendborg. Det er en verden af dans og bevægelse, hvor passionen for at danse og glæden ved at undervise står i centrum. De underviser både børn og voksne på alle niveauer og ønsker vi fylde alle med positiv energi og dedikation til kvalitetsundervisning. På Allingham Dance Team handler det ikke kun om at lære at danse, men også om at dyrke en kærlighed til bevægelse og fællesskab.