Talentfabrikken fra A til Å
Når du ankommer til Talentfabrikken, skal du registreres ved indgangen. Du får udleveret en t-shirt og et armbånd.
Vi er på en skole, hvor vi kommer til at have aktiviteter i klasselokalerne og i en gymnastiksal.
Vi overnatter også på skolen.
Når vi har aktiviteter med Børnefestivalen, så går vi hen til deres skole.
Alle deltagere under 30 år er dækket af KFUM og KFUK's kollektive ulykkesforsikring. Du har selv ansvaret for at passe på dine ting. Dine ejendele er ikke dækket af KFUM og KFUK's forsikring.
Alle frivillige og ledere er dækket af en erhvervsulykkes-forsikring.
Vi elsker gode billeder og KFUM og KFUK's fotokorps tager billeder og video til brug i KFUM og KFUK's blade, hjemmesiden og de sociale medier.
*Ønsker man IKKE at blive fotograferet eller efterfølgende at få et billede fjernet fra arkivet, skriver du blot til Landskontoret på kommunikation@kfum-kfuk.dk
Vi alle glemte dimser og dutter. Efter Talentfabrikken kan du tage kontakt til KFUM og KFUK's Landskontor på tlf. 36 14 15 33 eller national@kfum-kfuk.dk – Vi opbevarer glemte sager i begrænset omfang og kun glemte sager, der vurderes værdifulde.
Her er en liste over ting, du gerne vil have med på Talentfabrikken. Listen er ikke endegyldig, så tilføj det du finder nødvendigt.
- Madpakke til fredag aften (eller spis hjemmefra)
- Sovepose
- Liggeunderlag
- Hovedpude
- Tøj til både varmt, koldt, tørt og vådt vejr
- Idrætstøj
- Toiletsager
- Sygesikringsbevis
Evt.
- Mobil og oplader
- Bamse
- Lommelygte
- Siddeunderlag
- Indendørssko
- Medicin
Der serveres mad på følgende tidspunkter:
7.30-8.30 Morgenmad
12.00-13.00 Frokost
18.00-18.45 Aftensmad
Du får tildelt en plads i klasseværelse, hvor du skal sove, og du kan selvfølgelig godt sove med dem, du kender hjemmefra.
Talentfabrikken er røg- og alkoholfri.
Ingen indtager eller medbringer alkohol eller rusmidler. Alle voksne inklusiv.
Er du uheldig eller bliver du dårlig under Talentfabrikken, har vi vores helt eget team af sygeplejersker, der hjælper dig. Vi er også super gode til at lytte, hvis du har brug for nogen at tale med.
Har du spørgsmål før, under eller efter Talentfabrikken kan du ringe eller skrive til KFUM og KFUK i Danmark på tlf. 60 21 44 02 eller e-mail: talentfabrikken@kfum-kfuk.dk