
VegetarVærkstedet
– Madfællesskab for Mænd
Velkommen til VegetarVærkstedet – et fællesskab for mænd i Ikast og omegn, der elsker mad og samvær. Her handler det ikke kun om at lave mad, men også om at skabe nye relationer og dele inspiration.
Vi mødes cirka én gang om måneden i hjemkundskabslokalet på Hyldgårdsskolen for at udforske vegetarisk madlavning. Hver gang laver vi lækre retter sammen, deler tips og tricks og nyder maden i godt selskab. Uanset om du er en erfaren kok eller ny i køkkenet, er der plads til dig i VegetarVærkstedet.
Hvad kan du forvente?
- Et afslappet fællesskab med fokus på glæden ved mad og samvær.
- Mulighed for at lære nye vegetariske opskrifter og teknikker.
- En gruppe mænd, der inspirerer og støtter hinanden i køkkenet.
VegetarVærkstedet er for alle, der har lyst til at være en del af et meningsfuldt madfællesskab – uanset din baggrund eller erfaring.
Praktisk information
Datoer for efteråret 2026:
- 17. august
- 14. september
- 5. oktober
- 9. november
- 7. december
Find begivenhederne på facebook lige her.
Vi mødes cirka én gang om måneden.
Der vil være en mindre deltagerbetaling pr. gang for ingredienser.
VegetarVærkstedet er en del af KFUM og KFUK i Ikast.
Har du lyst til at blive en del af fællesskabet?
- for mere information, eller find vores facebookgruppe "VegetarVærkstedet" for at følge med i kommende events.
Kom og vær med – vi glæder os til at dele madglæde med dig!






