Fællesspisning
Hver søndag aften er der fællesspisning i Kaféen hvor man kan komme og få sig en billig omgang aftensmad, gode fællessange og et brætspil med nogle af de andre beboere.

Fredagsbar
En gang om måneden, er der fredagsbar i Kafeen. Her er der mulighed for, at spille et brætspil med din medbeboere, og drikke en dejlig kold øl. Det er altid en god mulighed får at møde nye mennesker, og starte weekenden godt ud. Derudover holder vi et par gange om året større fester!

Højskolesang
Cirka hver anden måned, er der Højskolesangaften i festsalen. Her er der mulighed for at tilbringe en hyggelig aften, hvor vi sammen synger en masse sange fra højskolesangbogen. Der er altid kaffe, kage og godt selskab!

Unge Voksne
Til Unge Voksne er der mulighed for, at mødes med andre unge i klassisk KFUM og KFUK stil. Det kan være alt fra at mødes og snakke om livets store spørgsmål til en volleyballkamp. Fælles for arrangementerne er, at der altid er fokus på det gode fællesskab, med plads til alle.

Hyg og Håndværk
Ca. hver anden tirsdag kan du komme ned i Kaféen og lave på dit strikketøj, sy hullet i dine bukser eller bare spise noget lækker kage. Til Hyg og Håndværk kan du nemlig både hygge eller håndværke. Alle og alt er velkommen, og hvis du har en god idé til noget kreativt, kan du komme forbi og undersøge mulighederne for at lave lige præcis dit drømme projekt

Løbeklubben
Hver tirsdag morgen løber løbeklubben kl. 7:30 fra den grønne port. De løber en lille tur i et tempo alle kan være med i.
