Ansøgning

Kunne du tænke dig at blive en del af et stort fællesskab i hjertet af København? Så skal du søge om optagelse på Kannikekollegiet!

Scroll

Vores ansøgningsproces fungerer sådan, at vi har en ansøgningsrunde hvert halve år, og ud fra ansøgningerne dannes en venteliste, som gælder for et halvt år ad gangen. Det vil altså sige at ventelisten nulstilles hvert halve år. Der er ansøgningsfrist den 1. maj og 1. november. Ansøgningerne modtages mellem d. 1. april-1. maj og 1. oktober-1. november. Ansøgninger sendt uden for disse perioder, vil ikke blive taget i betragtning. 

Cirka to uger efter der har været deadline på ansøgningerne, får du svar på, om du har fået en plads på kollegiets venteliste. Din ansøgning vil blive læst af kollegiets beboerudvalg, som hedder Domkapitlet. Domkapitlet består både af demokratisk valgte beboere fra kollegiet og repræsentanter fra KFUK og KFUM i København.

Der er nogle formelle krav, der skal opfyldes for at en ansøgning tages i betragtning. Kravene er:

  • Ansøgningen sendes mellem 1. april - 1. maj eller 1. oktober - 1. november
  • Ansøgere skal være mellem 18 og 34 år gamle
  • Du skal være medlem af KFUM og KFUK.
    (Hvis du er under 30 år, kan du vælge “Velkomstmedlemskab”, når du melder dig ind i foreningen. Valgmuligheden om Velkomstmedlemskab findes kun mens ansøgningsrunden er åben. Læs hvordan du indmelder dig her)
  • Ansøgningen må ikke fylde mere end en A4-side og den skal tilsendes i pdf-format.
  • Vedlagt ved ansøgning, i en særskilt fil, skal være et udfyldt informationsskema (skemaet findes her)

Du må meget gerne tilføje et billede af dig selv eller gøre din ansøgning personlig på en anden måde. 

I vores vurdering af ansøgerne lægger vi vægt på at finde folk, der kan bidrage til det sociale fællesskab på kollegiet, og som ønsker at deltage i de mange aktiviteter, der foregår i huset og foreningen. Da Kannikekollegiet er et KFUM og KFUK kollegie, er det en fordel at kende til foreningen, især igennem frivilligt arbejde. Derfor prioriterer vi ansøgere med kendskab til KFUM og KFUK. Frivilligt arbejde lavet i andre foreninger med lignende værdier, vil også have vægtning, når der vurderes ansøgninger.  

Til sidst kommer her et par refleksioner, som vi beder dig bruge, når du skal skrive din ansøgning. At vi kan se du har reflekteret over disse spørgsmål er vigtigt for at kunne få en plads på Kannikekollegiet:

  • Hvorfor er det netop Kannikekollegiet, du søger ind på?
  • Hvem er du og hvordan kunne du forestille dig at indgå i det sociale miljø på kollegiet?
  • Fortæl om tidligere erfaringer med socialt og frivilligt arbejde, hvis du har gjort dette.
  • Reflekter over det at bo med mange andre mennesker og rollen som kollegiebeboer, og fortæl gerne om eventuelle tidligere erfaringer med det.
  • Har du nogle ambitioner eller ideer til aktiviteter, der kunne arrangeres på kollegiet?

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Alle ansøgninger sendes til: