Om kollegiet

Kollegielivet er en unik oplevelse. På Kannikekollegiet, har vi de perfekte rammer for at danne nye relationer og få venskaber for livet!

Scroll

Livet på Kannikekollegiet

Kannikekollegiet bygger på KFUM og KFUK’s kerneværdier. Det vil sige at vi har et engageret fællesskab i fokus. At bo på et kollegie er mere end blot et sted at sove, det er en mulighed for at deltage i sociale aktiviteter, se en god film med de andre beboer, have gode snakke over aftensmaden, spille et brætspil med dine naboer og skabe venskaber for livet. Derfor lægger vi vægt på, at have fælleskøkkener, hvor vi som naboer kan mødes og lære hinanden at kende. Yderligere har vi kollegierådet Domkapitlet, der jævnligt arrangerer fredagsbarer og fester.  

Hvad er en Kannik?

Ordet kannik kommer af det latinske canonicus eller det græske κανονικός: 'deltager i et fællesskab med ordensregler’. Ordet Kannik bliver brugt om gejstligt ansatte ved en domkirke som f.eks. præster. Som beboere på Kannikekollegiet bor vi midt i Kannikekvarteret og mener derfor, at det er passende at vi kalder os for Kanniker. Når man flytter ind på kollegiet, flytter man hermed også ind i et stort fællesskab. 

Hvad er et Domkapitel?

Domkapitel, er et gammelt ord for den forsamling af præster, som var knyttet til en domkirke. De havde til opgave, at sikre at der var høj kvalitet i kirkens arbejde og at liturgien blev overholdt. I reglen fungerer de som biskoppeligt råd. Også her på Kannikekollegiet, er det Domkapitlets opgave at være Kannikernes råd. Domkapitlet skal sørge for at der bliver holdt en ordentlig liturgi ved fester, fredagsbarer samt sikre et generelt sammenhold på kollegiet.