Vi står et godt sted - og nu skal vi videre!

Til november samles vi til Landsmøde i KFUM og KFUK. Her bringer vi stolt vores børne- og ungdomsorganisation ind i fremtiden. Sammen beslutter vi, hvad vores Vision 2035 skal være - og vi tager straks hul på at arbejde med visionen.

Ingen ved, hvad fremtiden bringer. Men vi ved, at vi skal være afklarede og tydelige omkring, hvad vi vil spille ind med, så vi er relevante for børn og unge - ligesom vi har været det i snart 150 år.

De seneste år har vi sammen skabt nye aktiviteter, der har ramt plet hos nye målgrupper. Vi har en velfungerende organisation med aktive og initiativrige lokale foreninger. Vi er på mange måder blevet en dynamisk og levende organisation, der når ud til flere og nye målgrupper - som det hedder i den nuværende vision. Det er et stærkt afsæt for at gå videre og gøre det endnu større. Lad os samme beslutte, hvad ambitionen er!

Derfor skal DU også med på Landsmødet d. 8.-10. november på Hotel Nyborg Strand!

Bliv inspireret, klogere, motiveret, opdateret, forkælet, udfordret, stolt. Bliv klar til fremtiden - og bliv en del af hele KFUM og KFUK!

Tilmeldingen åbner d. 17. maj.

VELKOMMEN til en weekend med alt det bedste i KFUM og KFUK.

På vegne af hele Hovedbestyrelsen,

Martin Hejlskov Thomsen - forperson
Camilla Bøgelund - næstforperson

 

Læs om tilmelding