Hvad står der i vedtægterne?
Kandidater opstilles med skriftlig opbakning fra en eller flere foreningsbestyrelser, der tilsammen råder over mindst tre delegerede, eller fra minimum tre delegerede fra tre forskellige foreninger.
De foreslåede kandidater skal være medlemmer.
Forslag skal sammen med skriftligt tilsagn fra de foreslåede kandidater være Hovedbestyrelsen i hænde senest i løbet af Landsmødet (jf. forretningsordenen for Landsmødet).
Man vælges for 2 år ad gangen og kan max sidde i Hovedbestyrelsen 8 år i alt.
Kandidaten gør følgende:
- Udfyld denne formular
- Bed dem du har opbakning fra om at sende en mail til kandidat@kfum-kfuk.dk. I mailen skal de bekræfte, at de bakker dig op. (Det bør enten være formanden for en foreningsbestyrelse, der bekræfter, eller alternativt et andet bestyrelsesmedlem, der kan dokumentere, at der er truffet beslutning om at bakke dig op. Det kan også være tre forskellige delegerede fra tre forskellige foreninger, der personligt bakker dig op).
Foreninger eller delegerede, der bakker kandidaten op, gør følgende:
- Send en mail til kandidat@kfum-kfuk.dk. I mailen skriver du, hvilken kandidat du bakker op. Skriv om du repræsenterer en forening, som har truffet denne beslutning, eller om du personligt bakker op som delegeret.
Vi gør følgende:
- Vi kontrollerer, at kandidaten er medlem af KFUM og KFUK.
- Vi kontrollerer, at der indsendes tilstrækkelig opbakning jævnfør vedtægterne (se ovenfor).
- Modtager vi ikke mails fra dem, kandidaten har oplyst vil sende opbakning, rykker vi for det en enkelt gang.
- Når vi har modtaget tilstrækkelig opbakning, orienterer vi kandidaten om, at formalia er på plads.
- Vi tilføjer kandidaten til listen over opstillede kandidater, når vi har modtaget tilstrækkelig opbakning.
- Vi beder kandidaten skrive lidt om sig selv (til hjemmesiden) og forberede sig på at præsentere sig selv på Landsmødet.
Deadline for opstilling:
Denne fastsættes med forretningsordenen for Landsmødet. Det vil formentlig være søndag formiddag på landsmødet.