Høstfest 2023

Endnu en skøn høstfest er afholdt. Læs her hvad aftenen bød på og se de skønne billeder

Anders Kjær Jørgensen

Til årets høstfest i distrikt Nord var der igen fantastisk stemning og livlig snak hele aftenen. Første punkt var selvfølgelig den lækre aftensmad. Opvasken blev udført som pakkeleg – når du slår en sekser får du lov at vaske op indtil den næste på dit hold afløser dig – så opvasken blev klaret i lige så god stemning som selve spisningen.

Efter maden fortalte frivillige fra alle aldersgrupper lidt om hvad det sidste år i KFUM og KFUK har budt dem, hvad der er det bedste ved at være frivillig, og hvad de kunne ønske sig, ændrede sig i foreningen. Her blev der blandt andet snakket om, det at begynde at få ansvar som ungleder, at være formand i distriktet, et ønske om flere aktiviteter for teenagere, og om hvordan KFUM og KFUK har ændret sig gennem årtier. 

Efter disse fine fortællinger, stod det traditionen tro på dans, hvor Thomas spillede op på harmonika. Det var dans for alle aldre og alle niveauer, og foregik under store smil og koncentrerede miner. 

Efter dansen blev et lækkert kagebord serveret.