Børnesommerlejr 2025

20 ledere og ungledere er i fuld gang med at arrangere en fantastisk Børnesommerlejr 2025 med temaet “Ronja Røverdatter”. Men de har brug for HJÆLP FRA ALLE i distriktet til at reklamere, så flest mulige børn får muligheden for denne fantastiske oplevelse.

Distrikt Nord

Børnesommerlejr 2025

Kære alle i KFUM og KFUK i Distrikt Nord.

Vi skal have børnesommerlejr på Rubjerglejren d. 28. juni – 2. juli. 20 ledere og ungledere står klar og er allerede engageret i at lave en fantastisk lejr med omdrejningspunkt i historien om Ronja Røverdatter. Der er masser af store temaer i historien, og Tine Damgaard vil som lejrpræst sikre, at også kristendommens bud på temaer som valg, ansvar, konflikt og tilgivelse kommer i spil på lejren.

 

Men vi har brug for hjælp fra alle i distriktet! Vi har brug for, at I printer plakaterne ud og hænger dem op i foreningsbygninger, sognegårde m.m. Vi har brug for, at I præsenterer lejren for forældre og børn, der efter sommerferien skal i 0.-7. klasse, og at I fortæller, at det bliver en super god oplevelse.

Vi har brug for at I taler om lejren med sognepræster og kirkekulturmedarbejdere.

Vi har især brug for, at I hjælper med at formidle personlig kontakt til 1 eller flere ledere på lejren, når nogen viser bare den mindste interesse for lejren. Margit Nørgaard fra distriktsbestyrelsen vil være kontaktperson. Ring eller skriv til Margit, hvis I hører nogen vise interesse for lejren. Så søger vi for at formidle personlig kontakt, og at man kan stille spørgsmål direkte til en, der kender lejren, og som kommer med.

 

Når programmerne er klar i marts måned, har vi brug for, at I også tager en tørn med omdeling af dem, - og igen det er vigtigt med formidling af personlig kontakt. Vi kommer gerne ud til minikonfirmander, klubber eller privatpersoner, bare tag kontakt.

 

Kontaktoplysninger:

Margit Nørgaard

Tlf. 26565006

Mail: margitn@kfum-kfum.dk

 

Lejren er i tråd med KFUK og KFUKs nye vision:

”Børn og unge skal have grund til at tro, have håb for i morgen og vide, at der er brug for dem i dag!”