Café Liv

I efteråret 2023: onsdage fra 15.00-18.00 - d. 30.8, 27.9, 18.10 og 29.11.

Café Liv er et fristed for unge!

På udvalgte onsdage fra kl. 15.00 er foreningsbygningen åben for alle unge. Først på eftermiddagen bliver der serveret saftevand og varme drikke og måske lidt kage.

Der er ikke noget program på disse eftermiddage, så der er mulighed for at lave lektier, spille spil, slappe af eller bare være sammen med vennerne. 

Sidst på eftermiddagen bliver der sørget for noget aftensmad, som caféens unge ofte selv skal tilberede eller finde frem, mens det nogle gange bliver serveret for dem.

Tilmelding til aftensmad er nødvendig - og senest mandagen før. Unge fra Ten Sing kan tilmelde sig via deres FB-gruppe. Øvrige kan sende en mail til ipebollerup@hotmail.com.

Hvem:      Unge 13+

Hvornår:  Udvalgte onsdage kl. 15:00.
                I efteråret 2023: 30. aug., 27. sept., 18. okt. og 29. nov.

Pris:         Eftermiddagsservering er gratis
                Aftensmad koster 20 kr.

Café Liv weekend

Nogle gange er der weekendaktiviteter i Café Liv. Det kan være brunch, som vi kender det fra "Brunch for unge", men det kan også være ud-af-huset aktiviteter som en tur i DGI-huset, en picnic ved Fuglsang sø eller - måske - en koncert med Kim Larsen på taget :) Alle ideer er velkomne!

Aktiviteterne i Café Liv weekend har varierende pris

Café Liv er hele tiden under udvikling, og DU kan være med til at præge den. Enten ved at bruge caféen og komme med gode idéer eller ved at melde dig som voksen ressourceperson i udvalget.