Nyhedsbrev januar 2023

Oprydning og nye sangbøger. Udsendt pr. mail til medlemmerne d. 14. januar.

Poul Rabjerg

Oprydningsdag, lørdag den 4. februar 2023 kl. 9.00 i foreningsbygningen

Er der noget som ikke må fjernes?

Der trænger til en gang oprydning i foreningsbygningen, så der kan blive plads til nye tiltag.

Der står mange ting rundt omkring i bygningen, som bare står og fylder, uden af blive brugt.
Disse ting vil vi gerne have fjernet.

Så har du kendskab til noget, som du ved ikke må fjernes, så er det nu du skal give lyd fra dig.

Send en email til formand.herning@kfum-kfuk.dk eller sæt en synlig label på genstanden, om at dette bruges af hvem det nu er, og derfor ikke må fjernes.

Det kan for eksempel være sofaen i ”det røde rum”, som bruges af Børnedisko, eller hvis du har en holdning om at den gamle talerstol, skal sættes ind i salen igen. Ellers kan det være den bliver fjernet.

Og har du mulighed for at hjælpe denne lørdag, vil jeg også gerne høre fra dig via email til formand.herning@kfum-kfuk.dk

Nye højskolesangbøger

I bestyrelsen har vi besluttet at købe nye højskolesangbøger, både i den almindelige udgave og i børneudgaven. Så i fremtiden vil der være mulighed for at synge nye sange.
De er endnu ikke leveret.

Sæt kryds i kalenderen den 14. marts 2023 kl. 19.00.

For det er datoen for vores ordinære generalforsamling.

Overvej allerede nu, om du har forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, eller om det er dig, der skal have en af de 4 pladser i bestyrelsen.

 

På bestyrelsens vegne

Poul Rabjerg