Derfor ligger huslejen under markedsprisen: kr. 1700,- inkl. el, vand og frit internet. Herudover bliver der opkrævet 150 kr. i a conto varme.
Et privilegium for aktive frivillige
Bestyrelsens politik er, at kollegiets økonomi blot skal løbe rundt i sig selv. Den fastsatte husleje er således under markedshuslejen, og det må derfor opfattes som et privilegium at bo på kollegiet.
Bestyrelsen ser derfor gerne, at en så stor del af kollegiets beboere som muligt støtter op om det kirkelige børne- og ungdomsarbejde i området.
Stærkt fællesskab
Kollegiet har tre etager med 10-12 beboere på hver gang. På de enkelte gange arrangerer beboerne fællesspisninger og sociale aktiviteter, og beboerne mødes ofte over en kop kaffe i deres fælles køkken.
Der er altid plads til at komme på besøg i de andre køkkener, og derudover arrangerer kollegiets festudvalg Monasterio også fælles fester.
KFUM og KFUKs Kollegium er i det hele taget kendetegnet ved et stærkt beboerfællesskab.