Tilmedling er lukket

Bliv underviser

Lad din passion blive til inspiration for nysgerrige børn.

Scroll

Vil du være med til at gøre verden større for de mindste? 


Kolding Børnehøjskole søger frivillige undervisere til nye kurser i forårssæsonen 2025.

Vi vil rigtig gerne høre fra dig, hvis du kunne have lyst til at være underviser på et af vores kurser.

Der er to muligheder i foråret 2025:

  • 12 torsdage fra 20/2 - 15/5 (med børn fra 1.-6. klasse)
  • 7 onsdage fra 2/4 - 21/5 (med børn fra 0.-2. klasse)

Du er med som underviser én gang om ugen i perioden, og det er fra kl. 16.15 til 18.45. 

Du kommer aldrig til at stå alene. På vores kurser er der et stort antal undervisere, og vi står altid klar med sparring og hjælp. Vi sørger for at sætte jer sammen. Men er I et par stykker, der gerne vil undervise sammen, skal I bare sige til.

Der er 8-12 deltagere i alderen 6-12 år på hvert kursus. (Men samlet set ca. 35 på Børnehøjskolen hver gang, fordi fire kurser afvikles samtidig). 

Som frivillig hos Kolding Børnehøjskole vil du bidrage til, at børnene stifter bekendtskab med højskoletankerne om fællesskab, dannelse og værdighed, samtidig med at de lærer nye ting og har det sjovt.

Som frivillig får du ikke kun erfaring med at undervise. Du vil også blive en del af et fællesskab, hvor der arbejdes sammen om at gøre verden større for de mindste.

Majken

 

Sådan kommer du i gang

  1. Send os dine kontaktoplysninger via denne formular
  2. Vi inviterer dig til et møde på Børnehøjskolen
  3. Vi laver en endelig aftale 
  4. Du deltager i et intromøde for alle undervisere nogle uger før kursusstart (kl. 16.30-19.30, inkl. aftensmad)
  5. Du tilrettelægger kurset sammen med de andre undervisere
  6. Du begynder som underviser og underviser én gang om ugen i hele kursusperioden (se perioden ovenfor)

Du er også velkommen til at kigge forbi

Har du lyst til at mærke stemningen og opleve lidt af en almindelig kursusgang? Så tag endelig kontakt til os og fortæl, hvornår du gerne vil kigge forbi.

  • dit engagement og din begejstring for et emne videre til en gruppe børn mellem 6 og 12 år
  • din tid én gang om ugen i en kort periode

  • en rigtig meningsfuld opgave som frivillig
  • mulighed for at give noget betydningsfuldt videre til en gruppe interesserede børn
  • et fællesskab med andre frivillige
  • studierelevant erfaring som underviser
  • andre at være underviser sammen med (der vil være 4 undervisere pr. kursus)
  • hjælp til at skaffe materialer osv.
  • lækre, nyrenoverede lokaler at undervise i - lavet specielt til formålet 
  • grundig introduktion, pædagogisk oplæring og løbende sparring
  • to aftener for alle frivillige med relevante oplæg og forkælelse
  • en udtalelse fra Kolding Børnehøjskoles ledelse


Det siger underviserne
 

Skærmbillede 2023 06 06 124438
Carolinevideo
Ditte Video
Jeg har lært at være mere åben og fået erfaring med at være sammen med en masse børn på samme tid og sted. Jeg synes bare det var så fedt og lærerigt! Det bliver så øv ikke at skulle undervise hver torsdag længere. Natasja
Jeg har fundet ud af, hvordan man underviser børn.
Jeg vil helt klart anbefale det til andre!
Frederik
Det bedste har været at udfordre mig selv med noget, jeg ikke arbejder med normalt. Gigi