Værdigrundlag

Scroll

På Kolding Børnehøjskole kan alle være med, uanset om man har blå, grønne eller brune øjne. Det handler ikke om at være den bedste, største, hurtigste eller stærkeste, men om at være noget for andre, og derigennem blive til nogen selv.

Vores mål er at gøre verden større for de mindste. Vi tror på, at selv store ting kan skabes i det små, og af de små. Vi skaber aktiviteter, hvor leg og læring går hånd i hånd. Vi laver alt fra musik og teater til madlavning og filosofi. Man kan slet ikke undgå at have det sjovt og møde nye venner – og man oplever, at man kan meget mere, end man troede.

Det er KFUM og KFUK, der har taget initiativ til Kolding Børnehøjskole. Vi er en børne- og ungdomsorganisation med rødder i Folkekirken, og derfor er det naturligt for os, at alle kursusdage afsluttes i ro og tryghed med en sang og et fadervor.

Se også vores manifest