Tilmedling er lukket

Filt og fantasi

Scroll

Har du lyst til at være kreativ med dine hænder og lære nålefiltning? 

På dette kursus arbejder vi bl.a. med uld og nål og forvandler bløde materialer til fine dyr, fantasivæsner eller lige det, du har lyst til. Det kræver ikke erfaring, bare lysten til at prøve noget nyt og fordybe sig. 

Vi hygger os og har det sjovt, mens vi skaber noget helt unikt.

 

Aldersgruppe

1. - 5. klasse
 

Holdstørrelse

10 børn 
 

Tidspunkt

Hver torsdag kl. 16.15-18.45 fra d. 17. september til d. 26. november 2026 (pause i uge 42).

Der er drop ind fra kl. 15.45-16.15.

10 kursusgange i alt.
 

Program

15:45 Snack og snak (Børnehøjskolen åbner og der er tid til at hænge ud, spise en snack og snakke med en ny ven - alle er mødt ind senest 16.10)
16:15 Fællessamling med fællessang, fortælling og filosofi
16:35 Undervisning på kurset 
18:10 Aftensmad
18:35 Fællessamling med fællessang og fadervor
18:45 Tak for i dag og på gensyn
 

Pris

500 kr. for medlemmer af KFUM og KFUK (et halvt års medlemskab koster 75 kr.). 
Alternativt er prisen 650 kr., hvis man ikke ønsker medlemskab.

Kontakt os, hvis prisen er en udfordring. Vi har mulighed for at tilbyde fripladser.

I prisen er inkluderet alle materialer samt aftensmad 10 gange. 
 

Tilmelding

Gå til tilmelding

Tilmelding foregår via KFUM og KFUK's tilmeldingssystem. Du kan vælge, at barnet samtidig bliver medlem at foreningen. Prisen for medlemskabet er 75 kr. det første halve år. Medlemskabet kan altid stoppes igen. Som medlem sparer du 150 kr. pr. kursus. 

Vi håber, du har lyst til at melde barnet ind i foreningen. Dermed bliver man en del af et lokalt fællesskab med spændende aktivitetstilbud. Man kan komme billigt på Børnefestival og sommerlejre, og man modtager et medlemsmagasin to gange om året.

Medlemskabet betyder også, at vi får lokaletilskud fra Kolding kommune og støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd. Dermed kan kursusprisen holdes nede.