
Tag med på en spændende rejse ind i keramikkens forunderlige univers! 🎨✨
På dette kursus får du lov til at slippe fantasien løs 💭 og fordybe dig i det kreative arbejde med ler 👐. Vi skal modellere, forme og dekorere – og undervejs lærer vi om teknikker, materialer og processer, mens vi skaber vores helt egne kunstværker 🏺🖌️
Kurset er designet til nysgerrige og kreative børn 👧👦, der elsker at bruge hænderne og skabe noget fra bunden 🙌. Vi arbejder med kopper ☕, skåle 🥣, vaser 🌸 og fantasifulde skulpturer – kun fantasien sætter grænser! 🚀✨ Der er noget helt særligt ved at følge sit værk hele vejen fra det fugtige ler i hænderne til man står med det færdigbrændte mesterværk for allerførste gang 🔥🎉.
Undervejs i processen opstår der ikke bare smukke keramiske værker, men også smil, grin og nye venskaber 🌈😊👫
Aldersgruppe
2. - 5. klasse
Holdstørrelse
8 børn
Tidspunkt
Hver torsdag kl. 16.15-18.45 fra d. 4. september til d. 13. november 2025. (Vi holder pause i efterårsferien).
Der er drop ind fra kl. 15.45-16.15.
10 kursusgange i alt.
Program
15:45 Snack og snak (Børnehøjskolen åbner og der er tid til at hænge ud, spise en snack og snakke med en ny ven - alle er mødt ind senest 16.10)
16:15 Fællessamling med fællessang, fortælling og filosofi
16:35 Undervisning på kurset
18:10 Aftensmad
18:35 Fællessamling med fællessang og fadervor
18:45 Tak for i dag og på gensyn
Pris
500 kr. for medlemmer af KFUM og KFUK (et års medlemskab koster 75 kr.).
Alternativt er prisen 650 kr., hvis man ikke ønsker medlemskab.
Kontakt os, hvis prisen er en udfordring.
Vi har mulighed for at tilbyde fripladser.
I prisen er inkluderet alle materialer samt aftensmad og kursusbevis.
Tilmelding
Gå til tilmelding (åbner den 24. maj 2025 kl. 11.00)
Tilmelding foregår via KFUM og KFUK's tilmeldingssystem.
Du kan vælge, at barnet samtidig bliver medlem at foreningen. Prisen for medlemskabet er 75 kr. det første år (vælg "Velkomstmedlemskab"). Medlemskabet kan altid stoppes igen. Som medlem sparer du 150 kr. pr. kursus.
Vi håber, du har lyst til at melde barnet ind i foreningen. Dermed bliver man en del af et lokalt fællesskab med spændende aktivitetstilbud. Man kan komme billigt på sommerlejre, og man modtager et medlemsmagasin to gange om året.
Medlemskabet betyder også, at vi får lokaletilskud fra Kolding kommune og støtte fra Dansk Ungdoms Fællesråd. Dermed kan kursusprisen holdes nede.