Børnehøjskolen åbner kl 15:45, hvor der er tid til at mødes, hænge ud og snakke sammen med kammerater eller en voksen. På Kolding børnehøjskole er fælleskabet i fokus og vi starter derfor programmet med en fællessamling med fællessang, fortælling og en snak om stort og småt, inden undervisningen begynder. Dagen sluttes af med fælles aftensmad og en kort fællessamling med fællessang og fadervor.
Program
15:45 Snack og snak (Børnehøjskolen åbner og der er tid til at hænge ud, spise en snack og snakke med en ny ven - alle er mødt ind senest kl. 16.10)
16:15 Fællessamling med fællessang (bl.a. vores egen Børnehøjskole-sang), fortælling og filosofi
16:35 Undervisning på de forskellige kurser
18:10 Fællesspisning
18:35 Fællessamling med fællessang og fadervor
18:45 Tak for i dag og på gensyn
Der afvikles tre-fem kurser samtidig. Alle deltagere starter og slutter sammen og spiser aftensmad sammen - og er så derimellem ude på deres respektive kurser.
Vores højskoleforstander står for at det hele forløber godt. Det er også højskoleforstanderen, der leder fællessamlingerne til start og slut.