Sjove lege, eventyrlige løb, sang og musik, sport, krea, ‘Det med Gud’ - du kan opleve det hele som barn i KFUM og KFUK gennem lejre og andre aktiviteter.'
Find aktuelle events her
Vil du med på sommerlejr?Hver sommer afholder KFUM og KFUK sommerlejre for børn. Her oplever børn sammen med frivillige ledere fællesskab om sjove aktiviteter og leg. Der hygges ved bål og bades måske. I lege, fortællinger og aktiviteter giver lejren erfaringer med livet sammen med andre børn. Der er nok også slikbod og ret sikkert en god bibelhistorie.
Du finder de næste lejre under Events
Når efteråret rusker, er det fedt at kunne tage på lejr sammen. KFUM og KFUK’s efterårslejr er en weekendlejr og foregår altid første weekend i oktober på ‘Lyngsbo’ ved Fredericia. Lejren er for alle børn i alderen 6-12 år og fyldt med forskellige aktiviteter, arrangeret af både unge og voksne ledere.
Hvorfor er det kun voksne, der må holde julefrokost? Vi holder vores helt egen - kun for børn - med god julebørnemad og sjove aktiviteter. Vi lejer en hal til formålet, så der er god plads til lege og danse omkring. Børnejulefrokost er for dig mellem 6 og 12 år.