Er du teenager, så er KFUM og KFUK i Syd og Trekanten et fedt sted at hænge ud. Vi laver lejr- og weekendaktiviteter med masser af sjov og indhold - og du møder helt sikkert aktiviteter, du aldrig har prøvet før.
Find aktuelle events her
Tag med på 6-dages forrygende sommerlejr på ‘Tonneshøj’ ved Haderslev. Her venter fælles oplevelser med op mod 100 deltagere og ledere. Udover de fælles oplevelser, er der i løbet af ugen også en hel del vælg-selv-aktiviteter inden for sport, musik, krea og alverdens sommersjov!
Vi indleder ugen med masser af ryste-sammen-aktiviteter, så du lynhurtigt lærer de andre på lejren at kende. Lejren er for alle mellem 13 og 18 år.
Tag med på weekendtur i marts! Vi booker os hvert år ind på en efterskole i området og inviterer til et par superhyggelige dage i et fedt fællesskab. Du kan blandt andet opleve lær-hinanden-at-kende-aktiviteter, workshops, aftenunderholdning, sjov i hallen, fællessang, tid til tro og meget mere.
Weekenden er for alle mellem 13 og 17 år.
Kom og hyg amok, når vi samles til TeenDøgn. Vi mødes fredag aften og giver den gas til lørdag middag. Måske bygger vi kæmpe monumenter ud af pap, laver en bolsjefabrik, kaster os ud i et fjollet rollespil eller hvad vi nu finder på i ledergruppen.
Vi bliver nok lidt længe oppe, men du har jo resten af weekenden til at hvile ud.
TeenDøgn er for alle mellem 12 og 16 år.