Det gælder også for Børnesommerlejren på Skaastrup Strand, hvor der lige nu er brug for de sidste hjælpende hænder for at fylde lederteamet op.
Nye venskaber, krabbe- og badeture, skøre ungledere, aktivitetsløb, smukke lejrforhold - Børnesommerlejren på Skaastrup Strand har utrolig meget godt at byde på og til sommer sker det igen.
I år foregår lejren fra torsdag d. 29. juli til søndag d. 1. august (uge 30). En god håndfuld ledere har så småt været i gang med den første planlægning på to korte onlinemøder. Den 3. maj venter det første af to fysiske forberedelsesmøde i Vejle.
Inden da, håber vi på at kunne fylde ledergruppen helt op med 10-12 ledere. Så har du lyst til at være en del af et dejligt lederfællesskab, så er det nu, du har chancen. Du kan både være med som ungleder (13-17 år) og leder (18+). Som leder kan du både være ‘ung’ eller ‘voksen/forældre’.
Har du lyst til at være med, så kontakt Lars Lomholt på tlf. 51 61 49 77 eller via lars.lomholt@kfum-kfuk.dk. Gerne inden d. 10. april.
Trænger du til at komme i lejrstemning? Så se ungledernes lejrvideo fra sidste år.