Om Børnefestival

Børnefestival er KFUM og KFUK's helt store begivenhed for børn fra 1.- 7. kl. og deres forældre eller ledere. I 2022 går turen til Snejbjerg i Midtjylland.

Scroll

På Børnefestival har børn stor grad af selvbestemmelse i valg af aktiviteter. Børnefestivalens intention er at supplere med stærke fællesskaber - både i de små eller større grupper de deltager sammen med og på tværs landet.

Børnene kan opleve store musiske oplevelser, mangfoldige aktiviteter, globale oplevelser og tid til refleksion og samtaler om tro og tvivl. Vi skaber livsmod og handlemuligheder.

Det betyder at børnene oplever, at de kan:

  • være sig selv
  • gøre en forskel for andre
  • tro på Gud
  • arbejde for en bedre verden

Gennem mere end 20 år har KFUM og KFUK i Danmark hvert andet år afholdt Børnefestival med skiftende lokalforeninger som praktiske arrangører.

Børnefestivalens overordnede formål er i direkte tråd med KFUM og KFUK's vision. Børnefestival skaber aktiviteter og fællesskaber for børn, der i trygge omgivelser kan opleve, hvordan den kristne tro bliver relevant for deres liv. KFUM og KFUK ønsker at vise børn, at de gennem aktive tilvalg og en tro i eller på livet kan tage hånd om dem selv og andre.