Hjælper til sceneteknik

Hvis du synes, enten lys, lyd og scene er noget af det mest spændende, så skal du måske hjælpe vores sceneteknik-arbejdsgruppe.

Tilbage

Scroll

Er du vild med at designe en scene og få lys og lyd til at bringe publikum i ekstase?

Så leder vi efter dig som hjælper til vores sceneteknik-team. 

Du vil indgå i et team af dygtige teknikere, der har styr på processen, men hvor du enten byder ind med dine ideer eller går til hånde. Begge dele er lige vigtigt for at scenen på Wonderful Days bliver den perfekte ramme for aftenshow, gudstjenester og koncerter.

Kort overblik over opgaver:

  • Opsætning af scenen 
  • Design af eller afvikling på lyd
  • Design af eller afvikling på lys
  • kameraføring 

Tidsforbrug

Hvis du vil være med i en designproces mødes du med Scene og teknikgruppen inden Wonderful Days. Opsætning foregår i dagene op til festivalen og afvikling i sagens natur under Wonderful Days.

Time og vagtplan aftales med udvalget, og du kan være med til at bestemme, hvor meget du er til rådighed.

Kompetencer

Som hjælper til sceneteknik er der både brug for dig, der har erfaring og dig, der er interesseret i at få det. Uanset hvad, er din største kompetence, at du tager fat og når deadline sammen med dit team. Du skal ligeledes være udstyret med sans for samarbejde, godt humør, stilhed og tålmodighed

Ansøgning

For at blive Hjælper til sceneteknik, skal du skrive til wdfrivillig@kfum-kfuk.dk - skriv "Hjælper til sceneteknik + en bemærkning om, om der er et bestemt område, du ønsker" i bemærkningsfeltet. Derefter bliver du kontaktet af vores frivilligansvarlig. Senere tilmelder du dig som frivillig.

Tilmeld dig som frivillig