Scroll

Er du en ørn til at samle tråde, koordinere og sortere?

Så er denne opgave lige for dig!

Scenekoordinator stor scene - og de eksterne scener.

En scenekoordinator skaber så professionel en arbejdsgang og afvikling af programfladerne på de forskellige scener, som muligt. Deltagere oplever en god struktur og alle omkring scenerne kender deres opgave og retningslinjer.

Kort overblik over opgaver:

  • Overblik over alt, der skal ske på scenen
  • Lave minutplaner
  • Skabe kontakt til alle aktører, der skal på scenen 
  • Hjælpe lyd og lys med at forstå, hvordan der skal afvikles
  • Sikre at alle på og omkring scenen kender til mødetider for gennemspil og afvikling

Wonderful Days kan have flere scener på pladsen, så der er mulighed for at koordinere de helt store shows, mindre eller dele af shows. Områder der traditionelt afvikles på scene:

Reflection, gudstjeneste og aftenshows, underholdning, koncerter.

Tidsforbrug

Du skal påregne forberedelsestid i månederne op til Wonderful Days, men du er selv med til at sætte opgaverne i rammer. Noget kan ske i god tid og noget vil ændre sig lige op mod showstart.

Kompetencer

Du skal kunne navigere i, at der sker ændringer ‘last minute’, bevare overblikket, arbejde med god stemning og myndighed og tale med både artister, teknikere, band, værter og vagter.

Ansøgning

For at blive Scene koordinator, skal du skrive til wdfrivillig@kfum-kfuk.dk - skriv 'Scenekoordinator' i bemærkningsfeltet. Derefter bliver du kontaktet af vores frivillig ansvarlig. Senere tilmelder du dig som frivillig. 

Tilmeld dig som frivillig