Hvad er Dinner with a Dane?

Dinner with a Dane bliver en aften med fokus på mødet mellem forskellige kulturer i en dansk kontekst. Det vil sige, at deltagere fra YMCA World Council skal ud og møde danske hjem. Det kan være en lejlighed på 5. sal eller et rækkehus. Det kan være hjemme hos en familie eller hos en gruppe studerende og venner. 

Formålet er at give deltagere et indblik i danske hjem, danske familier, danske madtraditioner osv. Deltagerne skal altså se et eksempel på, hvordan en dansker lever. Derudover vil Dinner with a Dane give de danske hjem en unik mulighed for at møde forskellige kulturer, samt få en sjov og interessant middagsoplevelse.

Deltagerne kommer til at være i grupper på mellem 4 og 8 personer, som hver skal ud til en dansk husstand. Du kan være med, uanset om du har tilknytning til KFUM og KFUK eller ej.

Vil du være vært?

Vi søger værter, som torsdag den 7. juli har lyst til at møde nye mennesker - og til at åbne deres hjem op for en aften med hygge og samvær i fokus. 

Som vært skal du:

  • Have lyst til at få besøg af 4-8 deltagere fra forskellige steder i verden
  • Forberede et aftensmåltid 
  • Bo i cirka 30 minutters afstand fra centrum af Aarhus (Musikhusparken)

Har du lyst til at være med? Så tilmeld dig her senest 20. juni 2022.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på dinnerwithadane@kfum-kfuk.dk 

Er du dansk deltager eller frivillig på YMCA World Council?

Både som frivillig og deltager på YMCA World Council er Dinner with a Dane en spændende mulighed for at møde nye mennesker over et aftensmåltid.

Som deltager kan du deltage i Dinner with a Dane på lige fod med vores internationale gæster og dermed komme på besøg i et andet dansk hjem.
Derudover er det også muligt for dig som deltager at invitere indenfor i dit eget hjem. 

Som frivillig kan du deltage i Dinner with a Dane ved at melde dig som vært for en gruppe deltagere. 

Om du ønsker at åbne dit hjem som frivillig eller deltager, så kan du bruge ovenstående link til tilmelding.