Både YMCA og YWCA er økumeniske bevægelser med medlemmer fra mange andre kristne kirker. 

Det økumeniske fællesskab betyder, at vi kan arbejde sammen på tværs ved at fokusere på de ting, vi er enige om på tværs af kristne retninger. Økumenisk kristendom opfordrer til handling. Til at gøre en forskel. Til at bygge broer. 

World Council er derfor en fantastisk platform til at dele og inspirere med vores kristendomsforståelse, og det er en oplagt mulighed for at vise resten af YMCA-familien, hvordan vi arbejder med at give kristendommen et nutidigt udtryk og sætte kristne værdier i spil i samfundet på en måde, som også virker relevant for mennesker, der ikke deler den kristne tro.