Tilmedling er lukket

Hvad er YMCA World Council?

Fra den 3. til den 9. juli 2022 vil Aarhus blive stedet, hvor én af verdens største og ældste ungdomsbevægelser, YMCA, afholder deres internationale generalforsamling, der går under navnet YMCA World Council.

Scroll

Du har måske hørt, at et 'YMCA World Council' foregår i Aarhus ved Musikhuset den 3.-9. juli, men det kan være meget svært at forstå, hvad dette event går ud på. Det og meget mere kan du blive klogere på ved at læse videre på denne side.

Hvad er YMCA World Council?

Bag YMCA World Council står bevægelsen YMCA, som står for Young Men's Christian Association. YMCA er en af verdens største og ældste ungdomsbevægelser, og YMCA når årligt 64 millioner mennesker i 120 lande. 
YMCA's forbindelse til Danmark skal findes i KFUM og KFUK i Danmark, som er den danske afdeling af YMCA. Dermed er KFUM og KFUK i Danmark en del af YMCA. At være en del af disse bevægelser betyder, at KFUM og KFUK i Danmark er en del af et stort internationalt fællesskab sammen med YMCA-bevægelser fra hele verden.

Men hvad er et World Council for en størrelse?

Du forbinder måske YMCA med en kendt sang fra 1970'erne eller med opfindelsen af Basketball, men YMCA's fokus er i stedet rettet mod verdens unge. Det er her, at YMCA World Council kommer ind i billedet.
YMCA World Council er et verdensrådsmøde, hvor alle YMCA-bevægelser i hele verden er inviteret. 
Formålet med et World Council er at dele viden og erfaringer med hinanden for at kunne løse udfordringer hos unge lokalt i verden. Det gælder om at skabe fundamentet for 'Youth Empowerment'. Det handler om at gøre unge i stand til at løse fremtidens udfordringer inden for områderne mental sundhed, ungdomsbeskæftigelse, civilsamfunds-engagement og klima

Gennem sin størrelse har YMCA igennem mange år øvet indflydelse på FN og er formel høringspart i forhold til FN. Derfor har YMCA World Council potentiale til at skabe fokus på vigtige udfordringer blandt unge i hele verden.

Du kan få et indblik i, hvordan et typisk YMCA World Council ser ud i videoen fra det seneste World Council nedenunder.

Hvorfor er Youth Empowerment vigtigt?

Som nævnt er Youth Empowerment meget vigtigt for YMCA World Council. Unge rundt om i verden står overfor mange udfordringer uanset, om man kommer fra Danmark, USA eller Cameroon. De unge har brug for hjælp til at kunne forandre den verden, som de er en del af. 

YMCA tager udgangspunkt i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, når man taler om Youth Empowerment. Det har udmøntet sig i de fire områder: mental sundhed, ungdomsbeskæftigelse, civilsamfunds-engagement og klima, som tidligere er nævnt. Med Youth Empowerment diskuterer YMCA ikke bare unges udfordringer. YMCA handler og finder aktivt løsninger, som er til gavn for unge. Og med Covid-19, krige rundt i verden og dystre meldinger om klimaet har unge brug for ekstra støtte til at finde løsninger. Derfor er Youth Empowerment vigtigt for YMCA.

Hvordan kan jeg være med i YMCA?

Du kan ikke være med som deltager under YMCA World Council, men du kan i stedet blive en del af fællesskaberne i KFUM og KFUK i Danmark. Du kan få et overblik over aktiviteter i KFUM og KFUK i Danmark her. Aktiviteterne spænder fra børnehøjskoler, aktiviteter for alle aldre, en volleyballklub og globale initiativer. 

 

KFUM og KFUK i Danmark

Grunden til, at det overhovedet er relevant at tale om YMCA World Council, skal findes i den førnævnte forbindelse mellem KFUM og KFUK i Danmark og YMCA-bevægelsen.
KFUM og KFUK står for 'Kristelig Forening for Unge Mænd og Kristelig Forening for Unge Kvinder'. KFUM og KFUK er en børne- og ungdomsbevægelse, der arbejder på et folkekirkeligt grundlag. 
I KFUM og KFUK arbejder vi ud fra princippet Empowered by Hope. Det betyder, at børn og unge i foreningen skal få livsmod og handlemuligheder om tro og samfund. Børn og unge opleve, at de kan stille de store spørgsmål om livet - både i forhold til tro og samfund. Det betyder, at børn og unge skal føle, at de kan:

  • tro på Gud
  • være sig selv 
  • gøre en forskel for andre
  • arbejde for en bedre verden

Hvad man ofte lægger mærke til i beskrivelsen af KFUM og KFUK, er de kirkelige værdier. Men hvad betyder det egentlig?
For KFUM og KFUK er det vigtigt at være inkluderende og åbne - Det gælder også den kristne tro. Det betyder, at uanset om du er ekspert i biblen eller aldrig har hørt om Jesus og Moses, så er du mere end velkommen i KFUM og KFUK's fællesskaber. Her får du lov til at være dig selv - Uanset religiøs ståsted, seksuel orientering eller køn.

 

Video med præsentation af KFUM og KFUK: https://kfum-kfuk.dk/om-os/kort-om-os/

 

KFUM og KFUK i Aarhus

KFUM og KFUK er båret af et stort frivilligt engagement, og KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus er ingen undtagelse. Den stærke frivilligkultur i Aarhus har i høj grad været medvirkende til, at Aarhus er blevet valgt som værtsby for YMCA World Council.

Der er mange muligheder for at være frivillig i KFUM og KFUK i Aarhus. Et godt eksempel er KFUM og KFUK i Aarhus' bar 'Fairbar', der er placeret på Klostertorvet. Baret er drevet af mere end 100 frivillige. Derudover finder du også volleyballklubben 'VK Raptus' og Danmarks første højskole for børn 'Aarhus Børnehøjskole' i KFUM og KFUK i Aarhus. Fælles for disse aktiviteter er, at alle børn og unge er velkomne. Her har man mulighed for at udfolde sine interesser og samtidigt blive nysgerrige på sig selv og andre mennesker. 

Du kan høre meget mere om de mange aktiviteter, som KFUM og KFUK i Aarhus tilbyder, ved at se videoen nedenunder.