DHL-stafet 

Vi mødes på tværs af aktiviteter og løber sammen/mod hinanden til DHL-stafetten i Aarhus. Efter løbet er der aftensmad og hygge i KFUM og KFUK-teltet. 

Velkomstdag

VELKOMMEN TIL ALLE – uanset om du allerede er en del af fællesskabet eller er ny i Aarhus. Denne aften får du mulighed for at møde alle aktiviteter i KFUM og KFUK i Aarhus - og samtidig er der gratis aftensmad og øl fra Faibar. Aftenen markerer også opstarten efter sommerferien og foregår i gården på Nørre Allé 29.

Efterårsfest

I starten af oktober inviterer vi til Efterårsfest. Her er alle velkomne – også selvom du endnu ikke er frivillig eller medlem.

Julefrokost 

Julefrokosten afholdes den første lørdag i december. Der plejer at være rift om pladserne til spisningen, så hold øje med hjemmeside og Facebook, så du kan nå at tilmelde dig.

Skt. Hans 

Sankt Hans fejres i distriktet med fællesskab, grill og bål – en stemningsfuld aften for både nye og kendte ansigter.