Fællesklang
Fællesklang er et kor for unge mellem 18 og 35 år, hvor sangglæde og fællesskab er i fokus.
Fællesklang er et kor for unge mellem 18 og 35 år, hvor sangglæde og fællesskab er i fokus.
Det vigtigste i Fællesklang er at skabe et frirum med plads til alle. Her kan man lægge hverdagens forventninger og præstationspres på hylden og bare komme, som man er. Der er ingen optagelsesprøve og ingen krav – kun fællessang, hygge og god stemning. Repertoiret spænder bredt – fra gospel og pop til Disney og andre rytmiske hits.
Fællesklang i Aarhus består nu af to kor, som begge byder på samme afslappede fællesskab, sangglæde og sociale arrangementer. Du vælger selv, hvad der passer dig bedst.
Hvor: Sct. Pauls Kirke
Hvornår: Hver mandag kl. 19.00–21.00
Drop-in: Fra kl. 18.45
Kaffepause: Kl. 20.00
Målgruppe: Unge mellem 18–35 år
Læs mere og find os i Facebookgruppen:
Fællesklang Frederiksbjerg i Århus
Hvor: Møllevang Kirke
Hvornår: Hver torsdag kl. 19.00–21.00
Drop-in: Fra kl. 18.45
Kaffepause: Omkring kl. 20.00
Målgruppe: Unge mellem 18–35 år
Vil du vide mere? Kontakt korleder Emma på
faellesklang.moellevang@kfum-kfuk.dk
Læs mere og find os i Facebookgruppen:
Fællesklang Møllevang
Udover de ugentlige koraftener byder Fællesklang også på sociale aktiviteter som fællesspisning, fester og koncerter. Det hele arrangeres af engagerede frivillige i korudvalgene, som er den primære drivkraft bag begge kor.
Én gang om året samles alle Fællesklang-kor fra hele landet til en stor fælleskoncert med flere hundrede sangere. Det er en uforglemmelig oplevelse – og du kan være med.
Kom og prøv det af – de første gange er helt uforpligtende.