Løbeklubben

Vil du med ud og løbe en tur? Kom med hver torsdag kl. 16.30, når vi mødes på tværs af Distrikt Aarhus og løber sammen.

Scroll



Der findes ét sted i Aarhus, hvor solen altid skinner. Hvor bakkerne virker lidt mindre stejle, hvor tempoet følger humøret – og hvor man aldrig løber alene. Det sted er Løbeklubben i KFUM og KFUK Aarhus.

Vi mødes hver torsdag kl. 16:30 på Nørre Allé 29.

 

Løbeklubben er for alle. Virkelig for alle! Vi er en blanding af erfarne løbere, glade motionister og dem, der stadig overvejer, om de overhovedet kan lide at løbe.

Som udgangspunkt løber vi i tre grupper med ruter på 3, 5 og 7 km – i forskellige tempi, så du let kan vælge den tur, der passer bedst til dig. Vi har planlagt ruterne, så alt du skal gøre, er at dukke op.

“Det bedste ved Løbeklubben er at jeg ikke behøver være god til at løbe for at være med” - Caroline, 25 år

Hvornår: Hver torsdag
Tidspunkt: kl. 16:30
Hvor: Nørre Allé 29
Tre hold: 3, 5 eller 7-10 km


Læs mere i løbeklubbens facebookgruppe her: Løbeklubben 

Skriv til løbeklubbens styregruppe på mail: loebeklubben.aarhus@kfum-kfuk.dk