Er vi født til krig?

"Hvem er født til krig?", spørger Yurko Vovkohon, der er ansat i YMCA Lviv. I 2014 forlod han sin familie og drog frivilligt i krig i det østlige Ukraine, hvor separatister havde overtaget kontrollen med offentlige bygninger og erklæret den ukrainske region Donbass uafhængig af Ukraine.

Kristoffer Vindum

I et indslag produceret af den ukrainske TV-station 24 Канал, fortæller Yurko bl.a. om hvorfor han, som kulturperson og far, forlod det hele og drog i krig. TV-stationen har genskabt flere episoder fra krigen.

Artikel Ukraine

For Yurko spiller kulturen en central rolle for ukrainerne:

Det vigtigste lige nu er at blive ved med at gøre det her. At udvikle ukrainsk kultur. Det er det grundlag, der former vores identitet og det, vi alle har brug for nu, fortæller han i indslaget.

 

Ved at lave kulturelle projekter hjælper Yurko andre veteraner med at komme i kontakt med hinanden og komme tilbage til et normalt liv. Et at de kulturelle projekter bestod i at bygge en kæmpe træmand på 600 kg. Veteranerne byggede træmanden med hinanden og med hjælp fra instruktører.

Rusland opruster nær grænsen

I øjeblikket mobiliseres flere og flere russiske styrker til områder nær grænsen til Ukraine. Det skaber endnu en gang frygt for krig i landet. Vil du læse mere om den nuværende situation i Ukraine, kan du dykke ned i TV2's artikel "Russiske troppebevægelser nær grænsen udløser frygt for ny konflikt".

Local 2 Local - et projekt om samarbejde og læring på tværs

Med projektet Local 2 Local samarbejder KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus med Yurko og YMCA Lviv om at skabe relationer, gøre det internationale lokalt og at skabe en større bevidsthed om, at KFUM og KFUK er del af YMCA og YWCA. Dermed kan vi styrke vores lokale foreninger og udvikle tilbud til nye målgrupper. Vi, danskere og ukrainere, lærer af hinanden på tværs af foreninger og landegrænser.

Vil du være en del af Local 2 Local-projektet?
Kontakt formand Morten Stensig Sørensen, mss@kfum-kfuk.dk