Lejligheder

Lejligheder på Frederiksbjerg

KFUM og KFUK på Frederiksbjerg råder over to opgange med lejligheder – den ene på Skt. Annagade 47 og den anden på Montanagade 48, 8000 Aarhus C.

Adresse: Skt. Annagade 47, 8000 Aarhus C

Kapacitet: 16 lejligheder

KFUM og KFUK på Frederiksbjerg udlejer lejlighederne for at skabe gode rammer for fællesskab i foreningen. Inden du søger en bolig, er det vigtigt, at du kender formålet med lejemålene og forventningerne til dig som lejer.

Det er et krav, at du er eller bliver medlem af KFUM og KFUK på Frederiksbjerg, hvis du ønsker at bo i en af lejlighederne. Ved at sige ja til et lejemål siger du også ja til at være en del af livet i foreningen.

Det er ønsket, at det skal være en meningsfuld del af dit liv at bo sammen med andre KFUM og KFUK’ere. Der er fællesspisning hver uge, og derudover er der tradition for et aktivt fællesskab blandt beboerne.

Foreningen ønsker en vis udskiftning blandt beboerne – både for at give flere mulighed for at bo i huset og opleve foreningsånden, og for at bringe nye idéer og kræfter ind i opgangsfællesskabet.

Det forventes, at du opsiger lejemålet, hvis du ikke længere ønsker at være aktiv i KFUM og KFUK.

INFORMATION

Kapacitet:
16 lejligheder

Distrikt/forening:
KFUM og KFUK på Frederiksbjerg

Kontakt:
www.frederiksbjerg.kfum-kfuk.dk

OBS: Udlejes kun til medlemmer