Lejlighederne udlejes for at skabe gode rammer for fællesskabet i foreningen. Inden du søger en bolig, er det vigtigt, at du kender formålet med lejemålene – og de forventninger, der følger med.
Det er et krav, at du er eller bliver medlem af en af lokalforeningerne i KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus, hvis du ønsker at bo i en af lejlighederne. Det kan være KFUM og KFUK på Frederiksbjerg eller KFUM og KFUK i Aarhus Midtby. På den måde siger du også ja til at være en del af livet i foreningen.
KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus ønsker en vis udskiftning blandt beboerne i opgangen på Nørre Allé 27 – dels for at give flest muligt muligheden for at bo og opleve ånden i et foreningshus, og dels for at bringe nye idéer og kræfter ind i opgangsfællesskabet.
Det forventes, at du fraflytter lejligheden, hvis du ikke længere ønsker at være aktiv i KFUM og KFUK.
INFORMATION
Kapacitet:
12 lejligheder
Distrikt/forening:
KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus
Kontakt:
kommunikation.aarhus@kfum-kfuk.dk
OBS: Udlejes kun til medlemmer