Tank op 2025 – Få ny energi og inspiration på 24 timer
Tag et døgn ud af kalenderen og fyld energi- og idékontoen op sammen med andre frivillige i KFUM og KFUK. Tank op er et kompakt kursus for alle frivillige over 18 år, hvor du får målrettede værktøjer, ny inspiration og et stærkt netværk – alt sammen på kun ét døgn.
Du vælger selv din masterclass, som kan være alt fra Canva-design og ChatGPT til ledelse af frivillige eller kunsten at være den gode vært (det endelige program er endnu ikke fastlagt). Undervejs er der fælles oplæg, hygge og tid til netværk.
Hvorfor tage med?
-
Praktiske værktøjer, du kan bruge med det samme
-
Fleksibelt program med emner, der passer til dig
-
Netværk med andre engagerede frivillige
-
Kompakt format – kun ét døgn
Praktisk info
-
Dato: 15.-16. november
-
Sted: Aarhus
-
Pris: 500 kr. – spørg din lokalforening om støtte (evt. også fra kommunen)
-
Transport: Deltagerne står selv for transport – lav evt. samkørsel
Tilmelding
Læs mere og tilmeld dig via den nationale side.