Vær med til at sprede juleglæden

Tilmeldingslinket er lukket, da fristen er overskredet. Af hjertet tak.

Dato og tidspunkt fredag 04. oktober 2024 kl. 12:00 -
onsdag 27. november 2024 kl. 23:59
StedNørre Allé 29, 8000 Aarhus
TILMELDINGSFRIST onsdag 27. november 2024 Kl. 12:00

Aarhus for Ukraine arrangerer også i år en omgang julegavebytte med vores venner i YMCA Lviv

Det er en stor oplevelse at modtage en julegave fra Ukraine. 
Denne gang har vi inviteret flere lokalforeninger med, så det ikke kun er i Aarhus, at juleglæden kan brede sig. 

Aarhus for Ukraine arrangerer også i år en omgang julegavebytte med vores venner i YMCA Lviv

Det er super enkelt: 

Tilmeld dig og din familie, hvor vi skal bruge lidt information om dig, så vi kan finde en modtager af din gave, som er et nogenlunde match. Du (og din familie) vil modtage en gave fra den person (og hans/hendes familie). 

Hvis du gerne vil vide lidt om, hvem der modtager din gave, inden du sender den afsted, kan du kigge i det samme excel-ark, som du tilmelder dig i - bare vælg den fane forneden, hvor der står “Lviv”. Så vil der med tiden komme information om, hvem der modtager din gave.

…og så husk at følge julegave-dogmerne her nedenfor:

 

Det praktiske:

  • Brug en skotøjsækse eller en lign. papkasse, og som let kan åbnes. Læg gavepapiret ned i gaven - pak den ikke ind. Grænsevagterne mellem Polen og Ukraine åbner gaven for at tjekke indholdet. Gaven vil i stedet blive pakket ind af frivillige, når den er ankommet til Ukraine.
  • Husk at skrive jeres nummer på pakken - og mærk den tydeligt med den farve, som matcher den by, du bor i - gerne med tusch. Find gavenummer og farve i det excel-ark hvor I skrev jer op til at være med.
  • Når du/I har fyldt jeres æske, så aflever gaven i KFUM og KFUKs foreningshus i den by, du bor i inden deadline (se nedenfor)

Indholdet:

  • Gaven skal indeholde et foto af dig/din familie + en lille personlig hilsen (håndskrevet brev)
  • Det er en personlig gave - så send ikke noget brugt eller noget, der er tænkt som nødhjælp.
  • Send gerne noget der har med dansk jul at gøre
  • Køb eller lav selv noget til gaven, fx sammen med dine børn
  • Ikke noget spiseligt, der hurtigt bliver for gammelt - men gerne slik
  • Hvis I sender noget på flaske, så sørg for at det er pakket godt ind i bobleplast eller lign.

 

OBS! Tilmeldingslinket er lukket, da fristen er overskredet.

Skriv til Aarhus for Ukraine, hvis I har spørgsmål: afu@kfum-kfuk.dk

 

Her kan du aflevere gaven:

  • Aarhus: Nørre Allé 29 - senest den 27. november.