Book lokaler på Børnehøjskolen

Aarhus Børnehøjskole holder til på Nørre Allé 44. Det er muligt at låne og leje stueetagen og kælderen.

Scroll

Udlån og udleje af kælderen og stueetagen på Børnehøjskolen

Hvis du ønsker at låne eller leje lokaler på Aarhus Børnehøjskole, skal du sende en forespørgsel til børnehøjskolens forstander på info@boernehoejskole.dk.

Hvem kan låne og leje?

  • KFUM og KFUK-foreninger og -udvalg kan gratis låne lokalerne til foreningsaktiviteter.

  • Lokalerne kan også udlejes til private arrangementer og øvrige formål.

Priser

  • Frivillige på Aarhus Børnehøjskole (også ikke-medlemmer af KFUM og KFUK i Danmark): 500 kr.

  • Medlemmer af KFUM og KFUK i Danmark samt foreninger/institutioner i KFUM og KFUKs bagland: 1.000 kr.

  • Øvrige, herunder brugere af Aarhus Børnehøjskole: 1.500 kr.

  • Obligatorisk rengøring ved udleje: 500 kr.

  • Depositum ved udleje: 1.000 kr.

Bemærk: Priserne gælder pr. døgn. Minimumslejen er ét døgn, uanset hvor længe lokalerne benyttes. Ved gratis udlån kan rengøring i særlige tilfælde påkræves (500 kr.).

Rengøring og oprydning

Rengøring er obligatorisk ved udlejning og udføres af Børnehøjskolens rengøringspersonale.

Da rengøringen afhænger af personalets tilgængelighed, kan en booking først bekræftes, når det er afklaret, at rengøringen kan udføres på den pågældende dato.

Lejer/låner er selv ansvarlig for oprydning, inden huset forlades. Det indebærer blandt andet:

  • At borde, stole og inventar stilles tilbage på plads.

  • At medbragte ejendele, pynt og øvrige genstande fjernes.

  • At benyttet service og køkkenudstyr vaskes op og sættes på plads.

  • At synligt snavs på overflader tørres af, og gulve fejes ved behov.

  • At alle skraldespande tømmes, og affald bringes til containerne på husets bagside.

Lokalerne skal efterlades ryddelige og klar til rengøring.

Ved manglende oprydning eller skader kan dokumenterede omkostninger modregnes i depositummet. Eventuelle udgifter, der overstiger depositummet, kan opkræves hos lejer. Ved gratis udlån kan omkostninger til ekstra oprydning eller udbedring af skader opkræves hos låner.

Praktiske retningslinjer

Type af arrangementer:
Lokalerne ligger synligt i gadebilledet og skal altid fremstå indbydende og børnevenlige.

Støj og hensyn til beboere og naboer:

Der bor beboere på 1. sal, som der skal tages hensyn til. Fødselsdage og andre private arrangementer med musik er tilladt, men høj musik og støjende fester er ikke tilladt. Døre og vinduer skal holdes lukkede, når der spilles musik.

Efter kl. 22.30 skal musikken være slukket, og der må kun være almindelig samtale og stille oprydning. Senest kl. 23.30 skal huset være ryddet og forladt.

Alkohol:
Må gerne nydes i lokalerne under hensyn til de øvrige retningslinjer.

Overnatning:
Ikke tilladt af hensyn til brandmyndighederne.

Booking og forbehold

  • Booking sker efter først-til-mølle-princippet.

  • KFUM og KFUK-arrangementer har førsteprioritet.

  • En lejeaftale er endelig tre måneder før arrangementet.

  • Styregruppen kan indtil tre måneder før arrangementet annullere en booking, hvis lokalerne skal anvendes til et KFUM og KFUK-arrangement.

  • Styregruppen forbeholder sig retten til at nægte udlån eller udleje efter en konkret vurdering.