Om os

Distrikt Aarhus er et aktivt distrikt under KFUM og KFUK i Danmark. KFUM og KFUK er en kirkelig børne- og ungdomsbevægelse, der tilbyder børn og unge lokale aktiviteter, lejre og festivaler over hele landet og et globalt fællesskab gennem YMCA og YWCA.

Scroll

Empowered by hope

I KFUM og KFUK får børn og unge livsmod og handlemuligheder i mødet med tro og samfund.

Vi skaber fællesskaber med globalt udsyn, plads til livets store spørgsmål og meningsfulde aktiviteter.

Det betyder, at børn og unge oplever, at de kan:

- tro på Gud
- være sig selv
- gøre en forskel for andre
- arbejde for en bedre verden

En del af YMCA og YWCA

KFUM og KFUK er en del af verdens største og ældste ungdomsbevægelse, YMCA, og verdens største kvindenetværk, YWCA.

Som medlem af KFUM og KFUK har man mulighed for at blive en del af fællesskaber med unge fra hele verden. Man kan engagere sig i udviklingsprojekter, tage på studierejser eller være frivillig ved internationale events og camps.

KFUM og KFUK i distrikt Aarhus' vedtægter

Vedtægterne for KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus danner rammen for, hvordan organisationen er struktureret. De beskriver blandt andet opbygningen af bestyrelser, organisationens formål og grundlag, retningslinjer for medlemskab og meget mere.

Du kan læse vedtægterne for KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus her

Historien bag KFUM og KFUK i Aarhus

KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus har en lang og rig historie. Den handler bl.a. om oprindelsen af organisationens navn, stiftelsen af lokalforeninger og opbyggelsen af kollegiet på Klostertorvet. Læs mere her.

Stormøde

Stormødet er distriktets generalforsamling og afholdes én gang om året, som regel i marts. Alle er velkomne, men kun medlemmer af distriktets foreninger, der er fyldt 15 år, har stemmeret.

Stormødet begynder typisk kl. 13.00, og i løbet af eftermiddagen gennemgås dagsordenen. Der skal blandt andet vælges formand og næstformand. Stormødet har også indflydelse på, hvordan budgettet anvendes, og nye tiltag bliver diskuteret. Dagen afsluttes med aftensmad og fest.

Læs formalia omkring stormødet i distriktets vedtægter § 5.

Læs også mere om tidligere stormøder i KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus her.