Rejsetilskud
Medlemmer under KFUM & KFUK i Distrikt Aarhus kan søge om tilskud til rejser igennem KFUM & KFUK eller DUF, såfremt turen udmunder i et stykke arbejde, som kommer Distriktet og dets øvrige medlemmer til gode.

Medlemmer under KFUM & KFUK i Distrikt Aarhus kan søge om tilskud til rejser igennem KFUM & KFUK eller DUF, såfremt turen udmunder i et stykke arbejde, som kommer Distriktet og dets øvrige medlemmer til gode.
I behandlingen af ansøgningen lægges der særligt vægt på beskrivelsen af, hvordan rejsen kommer Distriktet og dets øvrige medlemmer til gode.
Eksempler på arbejde som kommer Distriktet til gode kan være foredragsaften, debatmøde, videoblog, fotocollage, input til klubtilbud eller bestyrelse etc. Herudover kan der også søges om tilskud, hvis ansøger lægger et ekstraordinært engagement i foreningen, f.eks. er aktiv leder eller bestyrelsesmedlem.
Distriktets bestyrelse har besluttet, at der maksimalt kan ydes tilskud på 25% af rejseudgifterne fratrukket tilskud fra anden side og eksklusiv forplejning. Det maksimale tilskud kan dog ikke overstige 2.500 kr. per person.
Der kan kun ydes tilskud til medlemmer af KFUM & KFUK i Distrikt Aarhus. Distriktets bestyrelse fastsætter det konkrete tilskud på baggrund af din ansøgning.
I behandlingen af din ansøgning lægges der især vægt på din beskrivelse af, hvordan rejsen kommer Distriktet og dets øvrige medlemmer til gode, eller hvordan du yder et ekstraordinært engagement i foreningen.
Gennem Distriktet arrangeres årligt en skitur for medlemmer af KFUM & KFUK i Distrikt Aarhus. Der ydes et tilskud fra Distriktet op til 20.000 til skituren, som kan benyttes som depositum til hytteleje. Tilskuddet må dog maksimalt udgøre 500 kr. pr. deltager + dækning af evt. tomme pladser i en hytte.
Ved ledige pladser efter tilmeldingsfrist kan medlemmer af andre KFUM & KFUK foreninger tilmelde sig skituren, men disse vil dog ikke kunne få del i tilskuddet på 500 kr.
Send din ansøgning til distriktets økonomimedarbejder på regnskabaarhus@kfum-kfuk.dk, som sammen med distriktets økonomiteam vil vurdere ansøgningen.
Brug for hjælp?
Har du brug for hjælp til at tyde tilskudsmulighederne, så er du altid velkommen til at kontakte Distriktets regnskabsmedarbejder på regnskabaarhus@kfum-kfuk.dk.