Tilmelding åbner d. 17 maj 2024 kl. 07:00

Indsend "Det-var-en-god-idé videoer"


Landsmødet skal vrimle med inspiration. Indsend en kort video, der viser noget, der blev en succes.

På Landsmødet skal vi undervejs se, hvad der er opstået af nye, spændende aktiviteter siden sidste landsmøde. 

Måske kan DU hjælpe med at indsende en video, som alle på Landsmødet kan blive inspireret af!

Vi vil gerne have tilsendt eksempler på KFUM og KFUK-aktiviteter, der i løbet af de sidste to år har været en succes og er til inspiration for andre. Det vrimler med aktiviteter i foreninger, på lejre, events, festivaler, i globale fællesskaber. Dem vil vi gerne se på video!

Udover at "Det-var-en-god-idé videoerne" vises på Landsmødet, bliver de også tilgængelige på hjemmeside/sociale medier.

Videoerne kan enten vise aktiviteten og/eller være korte interviews, hvor der fortælles om aktiviteten.

Hvis der kun er interview, må du også meget gerne medsende nogle fotos, som vi kan klippe ind over en del af interviewet. Og det allerbedst er, hvis du (eller nogen du kender), selv kan klippe det sammen.

Sådan gør du

  1. Lav videooptagelser af aktiviteten hvis muligt (eller find nogle fotos)
  2. Lav et video-interview med en central person ift. aktiviteten
  3. Klip sammen (eller lad os klippe det)
  4. Indsend til video@kfum-kfuk.dk senest d. 1. oktober, hvis vi skal hjælpe med at klippe, eller senest d. 1. november, hvis den er færdigklippet. Indsend via wetransfer.com

Det hele skal til sidst, når det er klippet sammen, ikke fylde mere end 1-2 minutter.

Hvis du selv klipper, skal du således holde dig på ca. 1 minut. Du kan også indsende alle optagelserne og lade os klippe det sammen.

Du kan stille disse to spørgsmål i interviewet og bede om korte svar:

  1. Hvad er succesen? (= en kort beskrivelse af det, der er sket, og hvorfor det fungerede godt)
  2. Hvad er dit råd til andre, der vil lave noget lignende?