Nørre Allé 27 er en veletableret KFUM og KFUK-opgang, hvor der er skabt et godt opgangsfællesskab. Du kan læse mere om rammerne her:
KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus udlejer lejligheder på Nørre Allé 27 for at skabe gode rammer for fællesskabet i foreningen. Inden du søger, er det vigtigt, at du kender formålet for lejemålene og forventningerne til dig som lejer.
Det er et krav, at man er/bliver medlem af en af lokalforeningerne i KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus, hvis man ønsker at bo i én af lejlighederne - det kan både være KFUM og KFUK på Frederiksbjerg og KFUM og KFUK i Aarhus Midtby. På den måde har man også sagt ja til at være en del af livet i foreningen.
KFUM og KFUK i Distrikt Aarhus ønsker et levende og engageret opgangsfællesskab, hvor nye idéer og kræfter løbende bidrager til fællesskabet. Det forventes derfor, at du afvikler lejemålet, hvis du ikke længere er aktiv i KFUM og KFUK.
Det ledige lejemål er Nørre Allé 27, 4. th.
ANSØG HER
INFORMATION OM LEJLIGHEDEN:
TYPE: 3-værelses lejlighed
AREAL: 87 m2
HUSLEJE: 9.696,00 kr.
ACONTO VARME: 560,00 kr.
ANSØGNING: 31. oktober 2026
OVERTAGELSE: 1. januar 2027







