Efter en tvivlsom sejr over noget meget ustabilt internet er vi nu klar til at give den første opdateing fra årets Journey for Justice.
Vi har haft travlt og er blevet overvældede af mængden af nye indtryk og deres voldsomhed. Efter en hyggelig sammenrystning søndag formiddag blev vi kørt til Betlehem, der må siges at være en kontrasternes by.
Først besøgte vi fødselskirken, der, foruden at være bygget over grotten (med krybben), hvor Jesus blev født, er et vigtigt symbol på mangfoldighed for palæstinenserne. Kirken har en armensk ortodoks, en græsk ortodoks og en katolsk menighed, og i grotten, hvor Jesus blev født, finder man i hjørnet en lille markør. Denne markør repræsenterer palmetræet, under hvilket Jesus blev født ifølge Koranen, og den ses som et symbol på gensidig respekt på tværs af religioner.
Mødet med muren
Vort besøg i Betlehem fortsatte imidlertid ved den berygtede mur, der adskiller Vestbredden fra Israel. Tolv meter høj, grå og med de strategisk placerede vagttårne er den en uomgåelig og konstant påmindelse om, at sameksistensen langt fra er en realitet i dagens Palæstina.
Sammen med de hurtigt voksende israelske bosættelser og bypass-vejene, der forbinder bosættelserne, og som kun israelere kan færdes på, udtrykker den også palæstinensernes fortsat indskrænkede mobilitet. Vestbredden blev ofte sammenlignet med et fængsel.
Måske håb
Men måske er der håb forude. Tirsdag besøgte vi Palæstinas naturhistoriske museum, også i Betlehem, hvor vi blev gjort opmærksom på de konsekvenser, som konflikten mellem Israel og Palæstina har haft på områdets dyre- og planteliv.
Mange miljøorganisationer verden over er engagerede i at udbedre de skader, som kampen om vandforsyning og afgrøder har foresaget på områdets natur.
Vi havde tirsdag også fornøjelsen af at møde studerende fra Betlehem Universitet... super kloge, selvbevidste, engelsktalende. De var stolte af deres land og fyldt med gå-på-mod. Et opløftende startskud på den begivenhedsrige uge, vi går i møde!
