Nye toårsmål
Nye toårsmål blev vedtaget. Alle dele af KFUM og KFUK - lokalt som nationalt - arbejder nu sammen om at nå målene.
Hovedbestyrelses beretning
Formandskabet fremlagde beretningen for 2020-2022, og den blev vedtaget. Derudover findes også en skriftlig version.
Budgetter for 2023 og 2024
Regnskab for 2020 og 2022 blev godkendt. Budgettet for 2023 og 2024 blev vedtaget og herunder også organisationsbidrag til Landsorganisationen. Igen blev det besluttet, at foreninger kun betaler organisationsbidrag til landsorganisationen for medlemmer over 30 år. Det betyder, at medlemskontingentet for børn og unge 100% bliver i lokalforeningen.
Medlemmer og suppleanter til Hovedbestyrelsen
Landsmødet valgte en ny Hovedbestyrelse.
Se den nye Hovedbestyrelse
Repræsentanter til Udviklingspuljen
Jesper Damgaard fra KFUM og KFUK i Aalborg og Kristian Breindal Kruse fra KFUM og KFUK i Vejle blev valgt som foreningsrepræsentanter til udviklingspuljen.
Lad os arbejde sammen om bedre forvaltningen af vores bygninger
Resolutionsforslaget fra KFUM og KFUK på Amager, KFUM og KFUK i København og KFUM og KFUK i Roskilde blev vedtaget. Fremover skal Landsorganisationen arbejde med at gøre det mere tilgængeligt og lettere at drive en foreningsbygning, en lejrbygning mv. samt have et strategisk fokus på, hvordan KFUM og KFUK's bygninger drives godt.
Øget organisatorisk fokus på YMCA Ukraine
Resolutionsforslaget fra KFUM og KFUK på Amager blev vedtaget. KFUM og KFUK i Danmark er nogle af dem, der har en stærk tradition for at samarbejde med Ukraine gennem blandt andet Local2Local-samarbejde med YMCA Lviv, lokal støtte fra Randers til en minibus og meget andet.
Der kommer til at være mange muligheder de kommende år for at hjælpe og støtte. Fremover skal indsatsen koordineres endnu mere.
Resolutionsforslag om ændring af afholdelse af Wonderful Days
Resolutionsforslaget fra Distrikt Midtjylland blev ikke vedtaget. Forslaget gik på, at Wonderful Days fremover kun skulle afholdes hvert tredje år. Da forslaget ikke blev vedtaget, afholdes KFUM og KFUK's festival for unge derfor fortsat hvert andet år.
I den kommende periode vil Hovedbestyrelsen arbejde videre med de udfordringer, som der blev adresseret under denne debat.
Ændring af velkomstmedlemsskab
Forslaget fra KFUM og KFUK i Vildbjerg blev ikke vedtaget. I den kommende periode vil Hovedbestyrelsen nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde med medlemskab og klarlægge problemet og arbejde videre med gode løsninger.
Læs mere Se referat af Landsmødet
Læs mere Se alle billeder fra Landsmødet